Leder: Kørt af sporet

I reklameindslag har vi hørt budskabet: DSB – det’ lige til. Igen og igen lykkes det Bahnsen at lokke den skrupforvirrede Harry ud af Taunus’en og med på toget. I disse dage har Harry og alle vi andre i den grad grund til at være forvirrede, for hvem fatter, hvad der foregår i DSB?

 
Som vogne i et togsæt følger den ene skandale efter den anden. Absurditeterne står linet op som Kystbanens hårdt prøvede passager på perronen.
Først bliver DSBs direktør, Søren Eriksen, fyret over hals og hoved, uden at alle i selskabets bestyrelse er med i beslutningen. Begrundelse: Rod i regnskaberne. Et overskud er i virkeligheden et underskud. Og den er helt gal med det nødlidende datterselskab DSBFirst, der skal have modtaget millioner af kroner i ulovlig statsstøtte fra DSB for at kunne håndtere togdriften på Kystbanen nord for København. Den konstituerede direktør, Klaus Pedersen, er snarrådig nok til at finde udgangen, før det hele bliver for broget.
Det kommer frem, at DSBs bestyrelse har ladet røde lamper blinke uden at gribe ind. Det er ellers en af Danmarks mest erfarne bestyrelsesmedlemmer, Mogens Granborg, der sidder for bordenden i DSB. Men den erfaring brugte han ikke til at løse sin fornemste opgave, nemlig at kontrollere, om selskabets daglige ledelse udfører sine opgaver korrekt og i tråd med den udstukne strategi.
Granborg lader forstå, at han først for ganske nylig er blevet bekendt med problemerne i DSBFirst. Der var tale om »en kraftig oplevelse,« forstår man. Troværdigheden i det udsagn krakelerede imidlertid, da det i ugens løb kom frem, at bestyrelsen ikke var så uvidende alligevel.
Så forklarer formand Granborg, at ‘den store sammenhæng’ først gik op for bestyrelsen, da regnskabet skulle færdiggøres. Man må formode, at udløbsdatoen for Mogens Granborg som DSB-formand nærmer sig hastigt.
Oven over det hele svæver Hans Christian Schmidt (V) i rollen som handlekraftig transportminister, der kræver haste-redegørelser om det ene og det andet. Spørgmålet er dog, om ministeren reelt var så uvidende om problemerne, som han gerne vil fremstille sig selv.
Den seneste måneds DSB-totalteater kalder både på her-og-nu-løsninger og på en langsigtet strategi for togdriften i Danmark. Flere private operatører skal være velkomne – som led i et forsvarligt udbud. Vi har brug for kollektiv trafik, der fungerer, og som er til at betale for den enkelte passager.
Ikke alle har som Harry en Taunus at hoppe ind i.

2 kommentarer

  1. Børge R. Jensen

    Der var også mange sager, før Søren Eriksen blev afskediget. Nogle af de seneste var S-togenes takstsystem samt overfyldte og aflyste tog mellem landsdelene før jul. Tidligere var der lejede passagervogne med begrænset varme vist som følge af forældede lokomotiver. Samme lokomotiver bryder angiveligt jævnligt ned. De forsinkede IC-4 tog var en velkendt skandale.

    Det undrer mig i øvrigt, at IC-3 stadig tænkes overført til Sjællands regionaltrafik, når IC-4 indfases. En anden mulighed kunne være at beholde IC-3 mellem landsdelene og bruge IC-4 som regionaltog på Sjælland, indtil evt. overskydende IC-4 togsæt kan erstatte IC-3 mellem landsdelene.

    Det minder mig om, det også må være en skandale, at de gamle lokomotivtrukne togvogne kaldet kreaturvogne blev udfaset, før de kunne erstattes af andet materiel. Det er vist også indirekte det, Kystbanen lider under.

  2. Hansen

    Ja jeg undrer mig over, hvor ofte det går galt i Danmark. Der er bestyrelser, hvor formand og øvrige medlemmer, der modtager en ikke ringe hyre, der er revisor firmaer, der også scorer kassen – alligevel går det galt gang på gang. Hvorfor? Mon ikke ministeren burde ta` sit gode tøj og gå? Han har da ikke styr på tingene.

Skriv kommentar