Leder: Bryst-bommert

I gårsdagens B.T. fortalte den tidligere barnestjerne, Anne Gadegaard, om tabet af sin mor, Dorte, der døde af brystkræft.

Den blot 45-årige kvinde døde efter et års tapper kamp mod kræften, der også nåede at få tag i lymfe og hjerne. Anne Gadegaards råd til kvinder om at få foretaget jævnlige kræfttjek kan kun bifaldes.

For det nytter noget. At få stillet en tidlig diagnose kan redde liv. Nye tal viser, at antallet af kvinder, der behandles for den frygtede sygdom, er steget med 40 procent, efter at samtlige kvinder mellem 50 og 69 år i hovedstadsområdet nu tilbydes hyppige undersøgelser for at afsløre kræften så tidligt som muligt.

I betragtning af, hvor afgørende disse screeninger – mammografiundersøgelser – er, er det rystende at høre kvinder fortælle, hvordan de først fik beskeden om, at alt var i skønneste orden, for derefter at blive konfronteret med budskabet, alle frygter: En kræftdiagnose.

De forskellige budskaber skyldes, at screeningsbillederne enten var af for dårlig kvalitet, eller at de sundhedsfaglige personer, der skulle vurdere billederne, simpelthen ikke formåede at få øje på kræftknuden. Det er på ingen måde betryggende, at kvinder, der tager ansvar for eget helbred, risikerer deres liv og skæbne på grund af fejlagtige frikendelser. Der bør gøres mere for at undgå den slags fejl.

TV-Avisen har de seneste dage fortalt om fem kvinder, der blev undersøgt for brystkræft på forskellige privatklinikker. Her opdagede man ikke de knuder, som voksede i kvindernes bryster.

Først ved senere tjek fik kvinderne diagnosen og det tunge budskab om, at der nu ventede operation, kemo- eller strålebehandling. At høre en læge erkende, at han har overset en kræftknude på ni centimenter – det er tragisk og beskæmmende.

Af den efterfølgende debat om ansvaret kunne man ind imellem få indtryk af, at der er mere offentlig kontrol med temperaturen i en pizzabagers køleskab end med kvaliteten i kræftscreeninger.

Sundhedsminister Bertel Haarder (V) sætter nu sin lid til, at et brev fra Sundhedsstyrelsen til landets regioner kan forebygge nye fejltagelser. Om det er nok, vil tiden vise. Uanset om screeningerne foregår på et offentligt sygehus eller på en privatklinik udvalgt af en region, bærer alle involverede et stort ansvar for at sikre den bedst mulige kvalitet. Teknologien skal være i orden, personalet kvalificeret, og så skal der reageres på hver eneste fejl eller mistanke om svigtende billedkvalitet. De, der smøler, gambler med menneskers liv.

2 kommentarer

  1. Hansen

    Jamen de private klinikker skal jo bare tjene kassen. Det var der jo advaret imod. Men den lille Michellin mand – Løkke skulle jo hjælpe vennerne, da han var sundhedsminister. Så tak til Løkke for et dårligt arbejde.

  2. t.h.

    det offenlige lave aldrig fejl – de bruger altid deres penge på best mulige måde – det er ikke dem der fejler – de udnytter deres apparater fuldt ud men måske næste udsendelse blir om det emne

Kommentarer er lukket.