Leder:Sohn må sone

B.T. Mener: Værdikampen kræver ærlige politikere

Den sympatiske og vidende Ole Sohn har en stor del af æren for SFs succes og udsigten til historisk regeringsdeltagelse – men toppolitikerens egen historie er ikke så glorværdig.

Ikke nok med at han i en voksen alder befandt sig på den forkerte side af muren mellem demokrati og politistat. Ole Sohn har ikke været optaget af at sone sin åndelige vildfarelse i al offentlighed, men har i stedet nedtonet sin beundring for rædselsregimet DDR. Hvor begejstret Sohn var, fremgår af et brev til Erich Honecker, som B.T. bringer i dag. Indholdet minder lidt om mælkeproducenten Arlas skamrosende annonce i saudi-arabiske aviser under Muhammed-krisen.

Der er maksimalt et år til næste folketingsvalg, og det er på høje tid, den tidligere DKPer mere ærligt forholder sig til historien – hvis vælgerne skal have tiltro til, at Ole Sohn kan håndtere nutidens alvorlige og særdeles påtrængende dilemmaer. Alene den seneste uges begivenheder illustrerer, at det er en konstant udfordring ikke at ende i det totale værdipolitiske ophørsudsalg i kampen mellem realisme og idealisme:

Nato vil nu officielt bistå med støtte til forhandlinger med Taleban i Afghanistan, hvilket de fleste eksperter bifalder som fornuftigt – men risikoen er, at den ene halvdel af befolkningen, kvinderne, stik imod løfterne, ofres i mændenes handel om fred og stabilitet.

Kina har travlt med at straffe Norge, fordi Nobels Fredspris gik til den fængslede systemkritiker Liu Xiaobo. En ‘fornærmelse’, som de kinesiske myndigheder i værste DDR-stil fik bortcensureret, så landets borgere ikke skal få smag for åbenhed og demokrati. 

Herhjemme var udenrigsminister Lene Espersen modig nok til utvetydigt at rose Nobels valg, men det er kun to måneder siden, selvsamme minister efter et EU-topmøde med Kina understregede vigtigheden af handelsaftaler:

- Vi har i mange år ført en politik, der var sådan lidt bedrevidende. Den må erstattes af en større realisme, lød det fra udenrigsministeren, hvis pragmatiske linje til fulde deles af Lars Løkke. Lige nu har Espersen også nok at se til, fordi medier i de lige så udemokratiske arabiske lande hævder at have presset en undskyldning for Muhammed-tegningerne ud af ministeren.

Ånden fra DDR – overvågningen, torturen, undertrykkelsen, censuren og den manglende respekt for individet – har utidige fætre og kusiner verden over, og det er ikke for meget forlangt, at Ole Sohn gør rigtigt op med fortiden. Eller forklarer, hvilken form for blod der har rullet i årerne på ham.

44 kommentarer

  1. Morten Andersen

    Det er da fantastisk som BT flyder over med ikke-nyheder. Senest i dag med “afsløringen” af Ole Sohns standard-telegram – afsendt for mere end 20 år siden.

    Det vidste vi godt i forvejen!!

    I beklager Jer over, at Ole Sohn, gennem dette (allerede kendte standard-telegram for kommunistiske partier) bakker op om et diktatur. Hvad med at hoppe 21 år frem i tiden og kig lidt tættere på den regering vi må døje med. Men det tør i sgu ikke på BT – udfordre magten – derimod er det altid er det sladder og enkeltperson historier der skal trække Jeres faldende oplag

  2. T. Frederiksen

    “Vi har i mange år ført en politik, der var sådan lidt bedrevidende. Den må erstattes af en større realisme”, erkender den konservative udenrigsminister.

    Blind høne kan også finde korn.

    Men der er maksimalt et år til næste folketingsvalg, så erkendelsen – og den mulige potentielle evne til at tælle til 90 – kommer nok for sent!

  3. Jens Nielsen

    Så mangler vi bare at BT fortæller om dengang Brian Mikkelsen modtog penge af Sydafrikas apartheid regime for at fortælle positive historier om landet og dengang Pia Kjærsgård deltog i et møde på Taiwan repræsentanter for sydamerikas torturdiktatorer og SS-folk.

  4. Zeki Laurent Sadic

    Nå, det lykkedes ikke med ikke-sagen mod Thorning, så nu åbnes en ny karatérmordfront i bedste BT tabloidstil.

    Det næste bliver vel at I også mener at Bertel Haarder skal redegøre for hvorfor han som medlem af 80′ernes borgelige regering støttede diktatoren Saddam Hussein, krav om at Lars Løkke skal undskylde for at have besøgt og støttet Bin Ladens mujahediner i slutningen af 80′erne og spørgsmål til dronningen vedrørende hendes elefantorden til Ceueacescu.

  5. Bruno Nielsen

    Kunne BT ikke komme med lidt nyheder, i stedet for at grave 20 år tilbage i tiden. Det meste i skriver om er gabende kedelig – og når i endelig skriver noget spændende er det løgn. Her tænkes bl.a. på jeres påståede skattesag, hvor BT og Venstre i fællesskab forsøgte at tilsvine Helle Thorning Schmidt, hvilket var en kæmpe løgnehistorie.

  6. christensen

    BT er godt klar over at VKO er på vej ud på R.. og Albuer så
    hvad gør man i Blå blok, ja man tager fortiden til hjælp iform
    af et ligegyldigt brev fra føt
    murens fald og prøver med en gang latterlig kommunist vrøvl at stigmatisere Ole Sohn .

    Den underliggende mening er
    selvfølgelig at skade S og SF

  7. C.K.

    Kære BT.
    Skal vi ikke snart have det billede af Lars Løkke fra Afghanistan, hvor han står med en AK 47 og forherliger Taliban.
    Det ville give lidt ligevægt

  8. Mr. Right

    Helt utrolig så stor en indflydelse Venstres pressetjeneste har på det noget vingeskudte tabloid-lort BT…

    Når I ikke kan finde rigtige historier, må man jo lave smæddekampagner mod de folkevalgte – og helst dem fra venstre side af midten..

    Når det kommer til Sohns fortid, må man bare sige, at manden utallige lejligheder har taget afstand fra sin fortid – hvornår var det forbudt, at blive klogere, BT??!
    Når man nu skal synke ned på det niveau, må man bare sige, at politikere fra den borgerlige lejr osse har en noget snusket fortid.. hvorfor er det ikke interessant for jer??!

    TAG JER FORHELVDE SAMMEN! ER TRÆT AF AT HØRE DIN SKINGRE STEMME, HELLE IB!

  9. Magdalone Heede

    fra BT. Det var dog frygtelig interessant, at Ole Sohn har skrevet et brev, da jeg var gravid med min ældste. Hun er 20 år nu.
    Det bliver uudholdeligt spændende at erfare, hvad BT ellers har aftalt af tiltag med regeringen på sidste koordineringsmøde.
    Der var ikke rigtig kød på Helle Thornings skattesag, som ellers blev kørt for fuld skrue af BT.
    Hvis dette her er, hvad I ellers er i stand til at finde frem til, behøver den kommende regering ikke at ryste i bukserne.

  10. Mr. X

    Ja, gammel vin på nye flasker, men det ændrer ikke på det faktum, at den gode Sohn har haft et habilitetsproblem siden murens fald.
    Forhåbentlig læger tiden ikke disse sår.

  11. erik olsen

    Hvor dumme tro I vi er, emmenet er OVERBETALING til private sygehuse, ikke et officelt brev fra et parti (alle medlemmer) og tillægger en person, og forlanger han skal spytte i egen mad, til en fest, mangler der ikk lige noget om den ridderorden ham i rumæien fik, nogen havde travlt med at få tilbage, I er helt til grin JO

  12. Johnny´Nielsen

    Nå, så har Venstres spinenhed igen fortalt BT og JP hvad de skal mene. Historien er atter en ikke-sag. Ole Sohn afsvor sig sin fortid i sine bøger for mange år siden – her henvises til 20 år gamle sager – kors i røven BT – er der slet ingen grænser for jeres stupiditet.

    Hvornår kommer den helsides undskyldning til HTS for ikke-sagen og BT’s løgnehistorier og smædekampagner.
    Sladderpresse, sladderpresse, sladderpresse – VT – Venstre Tidende.
    Helle Ib det er ynkeligt at se netop dig være underlagt Venstres spinenhed – troede du havde nos… i modsætning til Gøg og Gokke alias Olav og Brüchmann.

  13. knud erik

    hvor ynkelig helle. kom dog videre og forholde dig til politik, det sku da ynkelig at høre det pis for 20 år siden , hvem ved hvad du skrev for 20 år sidenm tja men nu fik bt jo ikke ram på helle, så må man jo prøve sf, Men det vel også sat i gang af vko, UHA ja de sørme ærlige

  14. Den kommunistiske jumbojet crashede for årtier siden, og omsider har man fundet den
    ” sorte boks ” (!) Gaab,- til hvad nytte ?

  15. Hansen

    Ja så taler Venstres partiavis igen.

  16. knud erik

    glemte lige, helle ib, husk lige at se om i ikke kan grave ting frem for 20.25 år siden om hvor mange der er medlem i folketinget for DF, der hylder nasismen, nå de jo nok ikke så gamle, træls,

  17. Bruno Bjerre Nielsen

    Helle Ib – dette viser med alt tydelighed hvor smalsporet du og din sladdersprøjte er. Kom dog for helvede til sagens kerne og forhold jer til den mangelfulde, løgnagtige og uanstændige ledelse af landet som jeres borgelige venner i Venstre udøver.

  18. Vi er mange som ikke glemmer, og stadigt chokeres over det, ikke så gamle, billede af vores nuværende statsminister i talibandragt og maskinpistol i Afghanistan !

  19. ÆV! Ærgerligt, at det er så svært at have en sober og almindelig diskussion her, uden man ryger ud i det danske sprogs yderligheder !

  20. Flemming Kastor

    Efter at Skåning er kommet til BT er det åbentbart personsagerne der skal i højsædet (han har jo altid gået efter manden).
    DDR var et frygteligt styre og fatter ikke Ole Sohn har haft sympati for sådan noget bras, men det er jo over 20 år siden og O. S. er formentlig blevet klogere.
    Så kunne i på BT ikke lige stikke piben ind og forsyne os med noget der foregår nu og i fremtiden og så stoppe med at trække spøgelser ud af skaber.
    Brüchmann, Jens Olav Skaaning og Helle Ib er efterhånden ikke til at holde hverken at høre eller se på. Det kunne loigne bestilt arbejde fra blå stue i lighed med skattesagen mod Thorning.

  21. Knuderik

    Gammelkommunisten Ole Sohn i regering!!! Vorherre bevares

  22. Jan Birch

    Troede egentlig kun det var olav Skaaning andersen der sad gasblå på B.T og ikke kunne komme sig over der INTET var på Helle Thorning sagen – men Helle Ib skal åbenbart holde gryden i kog med en 2o årig gammel sag.
    Sørgeligt at denne “nyhed” får både den ærke borgerlige Jyllands Posten men ikke mindre borgerlige TV2 Nes til grå helt amok med “Breaking News”.
    Kom ind i kampen BT – glem nu I intet havde på Helle T – og I blev totalt udstillet.
    Hvis derimod dette stadig skal være stilen frem til næste valg så er her muligheder for de NUVÆRENDE POLITKERE:
    Skattesager
    Børnepenge
    Fartbøder
    Parkeringsbøder
    Druk
    Bilag staten har betalt
    osv osv
    for ikke at tale om manglende kommisionsdomstol over til Sygehus sagen samt en Udenrigsminister der er totalt ude af trit med sit hverv.

    Kan man iøvrigt være politiker på det niveau som Henriette Kjær befinder sig på – og så have SÅ meget rod i pengesagerne derhjemme – Helle T var jo “indsmurt” i sin mands Skattesag (åbenbart) hvorledes så med Henriette Kjær ????

    Der nok tage fat i Helle Ib – måske bare lidt ærgerligt de Borgerlige kan bidrage mest til historierne – så hellere tage en sag frem der er totalt ligegyldig i forhold til det nuværende styring af Danmark.

    —se Søren Espersen stå og føre sig frem i morges på TV2 News i forhold til Ole Sohns fortid – total latterligt men tage stilling til kommisions domstol -uha nej – det er vores livslinie til regeringen det omhandler.

    Absurd

  23. Undskyld mig Helle Ib, Hvad skal Ole Sohn sone? Han har gjort op med den tid for 20 år siden. Han har taget afstand og kæmpet imod det lige siden. jeg brækker mig snart over B.T. og jeres ophøjede selvbestaltede domstol over andre. Hvad skal det gøre godt for at bruge tid på et åndssvag brev som var normalt at skrive dengang i den situation, historiker har bekræftet det er reelt og intet forkert. Så popper du også i di leder op som en anden tante Moralens vogter. Vor herre bevares. og Wesseæbo, som en nar, står han og pipper løs. Skal fokus væk fra regeringen og Løkke og lene E møgsager, tåler man ikke oppositonens fremgang. Karen Jespersen nu V var vs sf s før hun gik til borgerlig V.
    Jeg har ikke hørt eller set jer grave der. Axel Larsen gammel kommunist tog jo også afstand og startede SF. jef synes virkelig I er langt ude efterhånden, landet sejler og I lever i fortiden halleluja.

  24. Jeg er så forarget over B.T. Helle Ib,Søren Espersens latterlige optræden på NEWS og andre politikeres totalt misforståede
    optræden, i denne også “ikke sag” Ole S har ikke belemret dansk politik med noget som helst forkert, mens han har siddet i FT, han er demokratisk valgt, et utrolig hæderligt menneske, dygtig, og så skal han stilles i gabestokken, føj for
    den lede efterhånden.
    Det er ikke kriminelt i DK at have været medlem af kommunistpartiet, de kæmpede under krigen mod nazismen og jødeforfølgelsen, mange var i mostandsbevægelsen. Ole s har skrevet bøger, hold foredrag og sonet, =taget skarpt afstand i 20 år.
    Hvad forlanges der mere. Jeg fatter ikke dagens leder.

  25. Æv ” EN OMMER ” !
    At koncentrere sig om en politikers gamle fortid ( vi kan jo alle skifte standpunkt, det hedder ” at lære” ! ) Ja men, nu skal vi snakke vores Danmark i fremtiden: Lev og lad leve !

  26. Må indrømme, fatter ikke at denne diskussion er kommet i gang overhovedet!
    Vi har jo 2010, og pludseligt snakker mange politiske kommentatorer 20, 30 eller 40 år tilbage ! Det kalder jeg mangel på fjendebilleder !

  27. Anders Mogensen

    Flot, partisoldat Ib. Virkelig flot. Klap. Klap.

    En støvet historie, som Sohn selv flere gange har gjort rede for.

    Hvad med at skifte plade?

    Men når I nu lever af usle personangreb, hvorfor så ikke gå linjen ud og tage fat på personangreb mod den anden fløj: F.eks. Brian Mikkelsens forhold til apartheid i Sydafrika eller Lars Løkkes forhold til Kalashnikov-geværer.

    Eller … det må I vel ikke for jeres venner.

  28. Ib sorensen

    Ole kom frem af skjulet, frem og fortæl os hvad du mener om “sagen”, du gemmer dig bag Willy Søvndal. Du har længe sammen med Morten Bødsgaard stået først i køen når andre skulle i skærsilden direkte på TV. Nu er det din tur, men nu ser vi dit sande – du gemmer dig fra sandheden. Tænk en mand med den holdning, vi kender jo ikke andre, skal være finansminister (hvis S & SF får flertal) vi danskere bliver jo til grin rundt i det meste af verden. Kun Hugo Cháves fra Venezuela og Iran´s president ønsker et samarbejde med ham – held og lykke.

  29. Erik Bjarner

    Sikke dog en gang forvrøvlet forsøg på historiskrivning, der i bedst kan beskrives som forsøg på historieforfalskning.

    Jo, Ole Sohn var kommunist, og måske hyldede han også DDR, men siden har han af egen drift, og i eget navn undersøgt, og(hvilket ikke fremgår af Helle IBs historieforfalskning) skrevet om kommunismens politiske synder og forbrydelser mod dets eget folk.

    Det er mere end hvad visse andre poltikere har gjort på højrefløjen tidligere i deres liv, men som Helle IB så “belejligt” har undladt, at huske at skive om ved samme lejlighed.

    Skal vi lige tage et par eksempler for erindringens skyld.
    Statsministeren Lars Løkke Rasmussen samlede penge ind til taleban, og har venlig ladet sig fotografere i Talebanudstyr med en AK47 i hænderne, som en rigtig kriger, – af den slag der i dag slår danske soldater ihjel i Afghanistan.
    - Vi takker for indsatsen!(og selvfølgelig mangelen på opgøret med fortidens synder)

    Per Stig Møller skrev et hyldestbrev til formand Mao og hans rødgardister i Kina.
    - Det menneskesyn har Per Stig Møller vel stadig, – det har han vist ikke gjort op med i nutiden eller tidligere!

    Hovsa, så var der forresten også Brian Mikkelsen, der modtog omkring 80.000,- og en betalt rejse fra og til Sydafrika af apartheidstyret.
    Det var da rare penge i lommen, og Brian Mikkelsen roste da også apartheidstyret godt og grundigt bagefter, – vel som tak for en god tur!
    - Her savnes også et opgør med fortiden, eller er det i virkeligheden sådan, at han stadig mener sorte er undermennesker, der fortjener apartheid!?
    Måske mente han blot; at de sorte havde det som blommen i et æg, omgivet af hvide?
    - Det havde Helle Ib ganske glemt!

    Det manglede da bare, hvis ikke også Søren Espersen havde en fortid i VS, – hvad ellers, når man nu skal bekende fortidens synder, for nationen og Helle IB.
    - DF skjuler åbenbart VS’er iblandt sig forklædt som dybt konservative og reaktionære!

    Mon ikke der er flere højrepolitikere, der har mere at sone end Ole Sohn har, – men det skriver du intet om, selvom du hylder ærlighed hos politikere af i dag!

    Hvor er det påfaldende belejligt, at sagen om Helle Thornings skattesag kom lige som sagen om Mail-gate gik igang, og fjernede fokus fra mail-gate sagen, der udgiftmæssigt ligger langt over de mia som udgifterne til overbetaling af privathospitalerne har kostet staten, og som Lars Løkke Rasmussen stod bag.

    Lige så bekvemt og belejligt kom den gamle nyhed om Ole Sohn også på forsiden af BT for at fjerne fokus fra sagen om de 9 mia. til værdiløs aktivering af ledige, som regeringen har indført.

    Aktivering med 2. aktør er blot parkering uden for AF, men det kan også beskrives mere rigtigt med ordene: “Offentlig finansiering af privat virksomhed uden værdiskabende indhold!”.

    Virkeligheden er, at BT og Helle IBs nyhedsfokus er udskiftet med spinmedie fokus til fordel for regeringen.
    Selv en hyldest til regeringen kan man også læse midt i indlægget.
    Hvilke fordele der så kan drages af det, er sandelig spørgsmålet?

    Helle Ib tilhører den skare af nutiden Blågardister der med flammesværd og fråde om munden rider retfærdigheden ridt for, at brændemærke enhver tanke- og meningslandsforrædder og medløbere, så de kan genopdraget til lydighed og underkastelse.
    - Skidt med de bruger samme metoder som de anklager modparten for, – de gør det nemlig i retfærdiheden tjenste!
    Den lille “sobre” danske Mcharthyisme banker sandelig fortsat i visse danske hjerter.

    Bt er ikke et nyhed medie, men et spinmedie for regeringen, som får både hjerterum, historimanipulation og spalteplads når de vil.

  30. erik olsen

    Endlig fik vi helt vores eget FOXNEWS, og det var da på tide nu VK snart har gjort os så fattige, så vi skal tilbage til udendørs Das, så ska vi nok få brug for BT, og med stor fryd tørre os med billedene af Helle, IB og trold i æske Søren Esperen, det mest uhyggelige og nedrigest et menneske kan blive, der på tros af total stupidte, har udvilket en evne til at gøre tre fjer til ti høns, især fordi nogen, totalt uden samvittighed, har ladet ham komme til ordere, for deres egen vindings skyld

  31. FLEMMING DYREMOSE

    Hvem var det nu der sagde: ”lad den der er fri for synd, kaste den første sten”, eller ” hvorfor ser du splinten i din broders øje, men ikke bjælken i dit eget”. Ja – gæt selv!
    Der er ingen tvivl om at der er ting vi alle kan blive enige om ikke skal være en del af vores samfund, og vi skal sammen værne om at sikre fundamentet for de ting vi alle, eller næsten alle, kan blive enige om er rigtige. Tortur kan der vist ikke være meget tvivl om at vi er modstandere af, og hvis Ole Sohn har været tilhænger af tortur, er der bestemt grund til at ransage sit indre for disse djævle. Men et eller andet sted tror jeg nu ikke Ole Sohn på noget tidspunkt har været en fortaler for tortur. Heller ikke undertrykkelse indeholder noget godt. I hvert fald ikke i sin generelle form. Der er vel visse elementer den brede befolkning ikke ville have noget i mod blev undertrykt, så presset lidt i en diskussion, vil der nu nok være en del der må erkende at undertrykkelse skal defineres og fortolkes, før den bare kan afvises. Censur er jo et barn af ytringsfriheden, og personligt er jeg en tilhænger af fuld ytringsfrihed, men igen tror jeg at rigtig mange vil være tilhængere af selekteret censur. Censur er jo censur, og bliver ikke til noget andet fordi den er lovbestemt. Så i Danmark har vi allerede censur, vi ser den bare ikke, fordi vi er så enige om den.
    Overvågning er rigtig mange bange for, og det må jo bero på en grundlæggende mistro til systemet. Men overvågning kan lige så godt være noget positivt, hvis den primære opgave er at passe på os.
    Endelig nævnes respekt for individet. Det ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal forstå ved. Hvad vil det sige at man har respekt for individet? Det lyder lidt for mig som et af de områder der bliver mere og mere uhåndterlige, jo dybere man dykker i det. Men ser jeg på blog-kommentarerne både her og andre steder, så er det ikke respekt for individet der fremstår som det mest karakteristiske.
    Så alt i alt føler jeg ikke at værdikampen er særlig godt funderet, og ej heller defineret. Derfor kan det også være svært at skulle være ærlige i forhold til den. At Ole Sohn ikke er så glad for at blive forbundet med det gamle DDR, skyldes vel også at han, som alle andre, først efter regimets fald, er blevet gjort detaljeret bekendt med systemets ubehageligheder. Kritikken om at han ikke i sit grundige arbejde med at blotlægge elementer i systemet har fået blotlagt sin egen rolle, er vel et udtryk for at han erkender at han blev snydt, som mange andre idealister er blevet snydt af magt mennesker både i nutiden og tidligere i historien. I min ungdom løb mange rundt og citerede Mao´s lille røde. Men selv om jeg kan smile ad det nu, i lyset af den viden der senere er kommet frem, så identificerer jeg ikke disse mennesker med Mao Tse-Tung og alle hans onde gerninger. Jeg er overbevist om at de i bund og grund troede at han repræsenterede noget bedre. De tog fejl, og det bedste der kan komme ud af det er at de lærer noget om verden, og om mennesker. Måske har Ole Sohn også lært noget, måske lærer han det først når han er blevet snydt igen, og måske lærer han det aldrig.

  32. Lars Hansen

    Ole Sohn var jo ikke bare en tilfældig kommunist. Han var formand for DKP frem til 1991 – altså efter DDR og Berlinmuren var blevet skrevet ind i historiebøgerne. Man kan ikke forgude DDR og Sovjetunionen den ene dag – og springe ud som demokrat næste dag. Ole Sohns tilstedeværelse på Christiansborg kan blive vejen til tyranni og undertrykkelse.

  33. finn christensen.

    Alle vidste,at der ville komme en hetzs mod Ole Sohn.Vi har set det før.Men glem nu ikke at vko har haft en minister i flere omgange,der har været en fanatisk tilhænger af vs.Selv tossen søren Espersen har været medlem af vs.Så alle i højrefolk,hvor er problemet.

  34. jørgen mikkelsen

    Ja fint nok alle jer, der har skrevet ovenfor om hvor synd det er for stakkels Ole, og hvor onde BT er. Det er et fint stykke propagandaarbejde, flot kammerater, det er sgu næsten som i gamle dage på partikonventerne, hva??? BTs afsløringer viser med alt tydelighed, at OS har talt aldeles usandt, når han har sagt, at han var imod DDRs system i de sidste år, ellers ville man vel ikke skrive sådan et brev til fascisten Honecker. Det skal være tilladt at blive klogere, men de nye oplysninger peger på, at OS kun droppede kommunisterne, fordi han blev overhalet af samtiden, og på ynkelig vis måtte “gå bodsgang” ved at melde sig ind i SF….”frygt også romerne når de kommer med gaver”

  35. Bente H.

    Espersen fra DK er gammel nazist – ja, nazist!

  36. Bente H.

    DF (ikke DK, sorry)

  37. KB Nielsen

    Egentlig er denne mediemanipulation kedsommelig, og det er mig en gåde, at pressen lystigt springer på den hver gang. Historien om Ole Sohns fortid er så velbelyst som noget – og alligevel skal det af Jyllands-Peter og BT lanceres som en stuur, stuur nyhed.
    Det eneste interessante er timingen. Da meningsmålinger i foråret spåede, at den småborgerlige regering var i knæ, blev den løsagtige ikke-sag om Helle Thorning sat op med Jesu genkomst-typer. Nu er målet af skandaler så fuldt for VKO, at noget måtte gøres. Altså hiver vi Ole Sohn frem – “and everybody knows” (Leonard Cohen).

  38. B.Fisker

    Er det fra bladet Tjeck Bente H har sin oplysning om at SE Df er nazist,så må hun da også vide at Tjeck af Østre Landsret blev dømt til at betale SE en erstatning på 20000 kr samt betaling af sagens omkostninger da dommerne enstemmigt frikendte SE

  39. Bo Rasmussen

    Man siger og foretager sig ting i ren impulsivitet, når man er ung, umoden og uprøvet………

    det må være en menneskelig ret, at lave en “bøf” eller flere, når man er umoden, uden at man skal tages til indtægt for det 20 – 30 senere i livet……..

    Ellers så henret os alle. Mange har sagt, eller lavet noget i en ung alder, som man måske ikke ville gøre om idag………..

    Skal Ole Sohn “slagtes” så slagt ham på noget nutidigt.

    personligt leger jeg med blå stue, men for tiden kan de åbenbart ikke stikke en pind i en lort, uden at ødelægge begge dele – intet af det de har foretaget sig i 2010, kan tituleres “elegant”.

  40. ErikPedersen

    At Ole Sohn har været formand for Kommunisterne kan ikke bortforklares. Det ville være rart om vi kendte navnene på ungkonservative der heilede og gik med skrårem, hyldede Hitler og jagtede jøder i fyrrerne. Blev nogen af dem ministre eller fik betydningsfulde poster i det konservative parti? Der må være noget at lave for B.T.´s journalister og Helle Ib

  41. Sven Reinhold

    Helle Ib glemmer du glemmer historikken i hvorfor mange blev tilhængere af Sovjet/DDR:
    1)Sovjet havde langt de største menneskelige omkostninger ved 2. verdenskrig (ca. 20 mill. mistede deres liv)
    2)Et stærkt Tyskland måtte ikke genopstå efter 2. verdenskrig

    Det er helt normalt for politikere/borgere at skifte politisk ståsted i takt med alder og politisk modenhed.
    Vestrefløj som ung og midt/højrefløj som ældre. Tilhængere af Sovjet/DDR havde baggrund i ønsker om nye former politisk styring, som teoretisk kunne se lovende ud, men i praksis har vist sig at være ubrugeligt såvel humant som økonomisk.

    På samme er holdningsskift i NATO klogt med henblik på dialog med modparten i krigen. Helle IB du mangler efter min opfattelse realiseme. Jeg er sikker på at FOG ved hvad han gør!!!

  42. Pingback: Tid til at Sohne? at Jarls blog

  43. Erling Svendsen

    Jeg er mere interesseret i hvad Helle Ib’s svar er til denne modstand? Jeg kan kun være enig i flertallet her inde, nu må vi være seriøse, dog har jeg svært ved at tro VT Ups jeg mente BT kan være det. Jeg stoppede med at købe BT for flere måneder siden. Og skulle en sælger prøve at prakke mig avisen på, så vil jeg sige til sælgeren, søg et andet telefonsalgsarbejde, BT er ikke din hjælp værdig.

  44. aage rasmussen

    gamle nyheder som stod i ekstrabladet i 1992.har i igen fået hjælp af en venstre revisor.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*