Kvinder overforklarer – mænd forsimpler

For tiden instruerer jeg et stykke på Holbæk Teater, som hedder: ’Han sagde, hun sagde’. Stykket handler om forskellene mellem mænd og kvinder og de uendeligt mange misforståelser, der kan opstå imellem os. Et emne, der førte til utrolig mange sjove anekdoter under prøverne. En af dem, der har ført til flest diskussioner om den lille forskel, er ’tolkningen af sms’er’.

For alle af hunkøn havde prøvet at blive såret over mænds lemfældige omgang med emojis og generelt kortfattede og ufølsomme sms’er. Og alle af hankøn kunne flå hår af hovedet over, hvor sindssygt meget energi kvinder kan lægge i at tolke en enkelt smiley: ’Hvorfor valgte han kyssesmileyen UDEN hjerte? Er det fordi, han ikke mener det?’

Hvem har ret? Er alle kællinger hysteriske? Eller er alle stoddere ufølsomme bæster? Sandheden er, at sms er en kommunikationsform, der virkelig forstærker kønnenes forskellige tankegang. Vi kvinder er ganske ofte utrolig gode til at fortælle, hvad vi foretager os og hvad vores planer er. Og vi tager gerne ALLE mellemregningerne med. Mændene er som regel knap så informative.

Jeg undrede mig i en lang periode over, at hver gang jeg skrev til min søn, fik jeg de underligste svar tilbage. Da jeg gik ham på klingen, sagde han: ’Jeg læser ikke de der lange sms’er. Jeg læser begyndelsen og slutningen.’ Det ville jeg da egentlig have ønsket, at han havde afsløret lidt før. Måske var det samme problematik, der førte til en krise mellem min veninde og en mand. Min veninde fortalte mig harmdirrende om den her fyr, hun havde mødt (i bibelsk forstand), som pludselig var totalt ’psyko’. Hun havde skrevet: ’Tak for sidst. Aftenen endte lidt sørgeligt, for min hund blev kørt ned. Vi håbede til det sidste, men hun døde på hospitalet. Så nu er jeg bare så ked af det. Tror bare jeg går i seng. Sov godt søde’. Men hvis han kun læste: ’Tak for sidst… sov godt, søde’. Så giver hans svar måske mere mening. Han skrev nemlig: ’Selv tak, du var pisseflabet, er du frisk på noget telefonsex (blinkesmiley)’.

Man bør ikke generalisere, er der nogle, der mener, for så er man både fordomsfuld og sexistisk…. Men jeg gør det altså alligevel. Baseret på mine egne kvalitative studier, udført blandt de ansatte på teatret, vil jeg tillade mig at konkludere, at kvinder har en tendens til at overforklare, og mænd har en tendens til at forsimple. Den ene lillebitte forskel i vores kommunikationsform skaber ufattelig mange kriser. Manden stopper med at lytte til kvinden, fordi hun taler for meget. Det får hende til at tale endnu mere, fordi han åbenbart ikke har forstået, hvor vigtigt det er. Men han bliver irriteret over, at hun presser ham, og bliver endnu mere ordknap. Hvilket får hende til at skrive igen… Lyder det bekendt?

I fokusgruppen (hvilket vil sige frokoststuen på teatret) er vi nået frem til den konklusion, at hvis mændene i dit liv – kærester, fædre, sønner og venner – er begyndt at blive tavse og trække sig, så skal vi kvinder lukke røven og give dem plads. Og når mændene føler, at kvinderne i deres liv – koner, mødre og døtre er SÅ skingre, at de får tinnitus, så skal de slå i bordet og sige: ’Stop. Træk vejret. Og fortæl mig med FÅ ord, hvad problemet er’.

I forskningens tjeneste prøver vi det nu af og håber, dét kan skabe en bedre forståelse mellem kønnene. Både i virkeligheden og på mobilen. Husk, at når folk opfører sig mega-irriterende overfor dig, er det som regel en reaktion på noget, du har gjort. Spørg hvad det handler om i stedet for at overfortolke eller simplificere.

Kommentarer er lukket.