’Smid de voksne børn ud’

Så er sommerferien forbi for landets gymnasieelever. Og hold da kæft hvor er vi forældre glade for det.

For der findes ikke noget mere galdefremkaldende end at komme hjem fra arbejde, og finde 5-6 voksne mennesker i ens sofa. Mens alt flyder, køleskabet er tømt og man får den klare opfattelse, at det er pænt irriterende, at man kommer og ødelægger hyggen. Modstræbende rejser de sig og går ind på værelset, så de ikke ’er i vejen’. Men de mener dog ikke, at deres tomme chipsposer, brugte glas og pizzabakker kan være i vejen – så dem lader de stå.

Jeg har mange venner med børn, der går i gymnasiet. Og ovennævnte scenarie er faktisk et af ’de hyggelige’. Et af de mere blodtryksforhøjende er klassikeren: ’Hvorfor har I holdt fest, når jeg havde sagt nej? Og HVEM HELVEDE har sovet i MIN seng?’ Spørgsmål, der som regel bliver mødt af benægtelser, som kun lader sig omvende af klare bevismaterialer – såsom brændemærker i møblerne og brugte kondomer i fodenden.

De ’børn’, jeg kender, er ikke ’orkanramte’. Det er ganske almindelige unger, med en ganske almindelig opvækst. Alligevel synes de selv, at det her er ganske normal adfærd. Men det skal simpelthen stoppe. NU. Hør her unger:
Det er ikke normal adfærd.
I er ikke børn.
I SKAL ikke bo hjemme.

Vores børn skal fatte, at når de er fyldt 18, så er de voksne. Hvis man bliver boende i sine forældres hjem, er man en af de voksne. Det betyder, at man tager lige del i husholdningen – opvask, gulvvask, o.s.v. OG at man betaler husleje.
»Jamen jeg får så lidt i SU.«
»Så få et job. Hvis du boede et andet sted, skulle du også betale husleje.«

Voksne hjemmeboende børn er pisse forvænte. De tager for givet, at de må bo hjemme. Og de tager for givet, at så længe de bor hjemme, er de ’børnene’. Men hvis vi skal kunne holde ud at bo sammen med dem, uden at opfatte dem som luddovne snyltere, så er der én klar regel: ’I bor her på samme præmisser, som alle andre lejere.’

Det betyder: At der er fælles pligter. At der er fællesrum, som man deler, og som skal stå rene og pæne, når I forlader dem. At I betaler jeres regninger til tiden. Og at I laver jeres pligter – uden at surmule. (Husk: I bor her billigt, fordi I er under uddannelse. Derfor er en del af jeres pligter – at studere). Ud over de fysiske pligter, er der ansvaret for, at skabe er en god stemning i hjemmet. Er der er noget, som I er utilfredse med, så tag ansvar for at få talt om det. Hvis andre i hustanden har det svært, så udvis ekstra omsorg – tag en buket blomster med hjem, lav noget suppe, eller vis på anden måde interesse og forståelse for dem, I bor sammen med. Også selvom de ikke lige tilhører jeres egen generation.

Vi voksne har været så generøse med vores omsorg. At vores unger glemmer, at omsorg og ansvar også er noget, de kan stå for. Kære forældre. Hvis jeres voksne børn gør det ulideligt at være i jeres eget hjem. Hvis de ikke har tænkt sig at indordne sig under husreglerne, så smid dem ud. Uanset hvor hårdt det føles, og på hvor bar bund ungerne står. Det kærligste er, at smide dem ud, og lade dem tage ansvar. For de SKAL lære det og det er vores pligt at sørge for, at de lærer det.

Til voksne hjemmeboende børn: Kom nu. Tag jer fucking sammen. Tag ansvar for at hjemmet er et rart sted at være – for alle. cs

Kommentarer er lukket.