Bilags-Lars på business class

Analyse: Venstres strategi er rigtig nok, men sko til 2.000 kr. og rejser på 1. klasse kan koste Lars Løkke og Venstre dyrt

Der er for meget business class over Venstre,’ sagde den socialdemokratiske statsminister til Venstres formand.

Statsministeren var Poul Nyrup Rasmussen, og Venstres formand var Uffe Ellemann-Jensen. Året var 1993, og de to var i tv-duel i forbindelse med folkeafstemningen om Maastricht-traktaten.

Ellemann rev vredt op i buksebenet og flashede sine EU-sokker. Det syntes borgerlige vælgere var meget sjovt, men Nyrup vandt valgene i både 1994 og ikke mindst i 1998, hvor Uffe Ellemann ellers troede, ’den var hjemme’. Måske var der faktisk for meget business class over Venstre?

Det mente i hvert fald Anders Fogh Rasmussen, der tog over efter Uffe Ellemann-Jensen. Han havde regnet ud, at der altid vil være flere vælgere, der tager på charter-ferie, end der flyver på business class.

– Venstre er den lille mands parti. Socialdemokraterne har svigtet arbejdervælgerne, sagde Anders Fogh til BT i 1998. Operationen lykkedes. Venstre vandt valget i 2001 og bevarede magten i ti år, hvilket er rekord for Venstre.
Men hvad vil Lars Løkke Rasmussen? Det var et nærmest genialt træk at invitere Metal-formanden Claus Jensen til Venstres landsmøde i sidste weekend – og helt i tråd med Anders Foghs vinder-strategi om at tiltrække og fastholde faglærte arbejdere, offentligt ansatte og andre midtervælgere.

Men allerede om tirsdagen gik det galt, da Lars Løkke var i åben debat med statsministeren og skulle diskutere, om det er rimeligt, at nogle danskere kun får 2.000 kr. om måneden ud af at arbejde fremfor at gå ledige.
– 2.000 kr.? Nogle steder kan man vel få et par sko for det, lød det fra Venstres formand.

Det er en decideret katastrofal udtalelse, når man gerne vil henvende sig til folk, der køber ind i Føtex, H&M og Skoringen og aldrig kunne finde på at købe sko til 2.000 kr. Samtidig blev det afsløret, at Løkke har brugt 775.000 kr. på 15 flyrejser for den internationale klima-organisation Global Green Growth Institute, GGGI, hvoraf de fleste er foregået på den særligt luksuriøse 1. klasse.
Det kan blive en meget dyr affære for Løkke rent vælgermæssigt. I forvejen husker folk Bilags-Lars, men det var dog bilag på smøger, Ga-Jol’er og hapsdogs, Lars Løkke lod ministeriet betale tilbage i 2002-08. Nu flyver Bilags-Lars på 1. klasse, og det er altså ikke noget, der tiltrækker vælgere, uanset hvor mange forklaringer, man kan komme med om ulønnet arbejde og normal procedure.

Venstres strategi er rigtig nok, men formanden er partiets flagship-store, og man har åbenbart ikke tænkt det nok ind i konceptet, at formandens livsførelse er afgørende for, at strategien lykkes. Mærkeligt nok, kan man mene, eftersom Lene Espersen (K), Lars Barfoed (K) og Helle Thorning-Schmidt (S) har lidt under problemer, hvor mediernes fokusering på deres livsførelse skader partiet.

Ifølge BTs kilder er der udbredt bekymring i Venstre og den borgerlige lejr for, at Lars Løkkes ekstravagante livsstil, fest-gen og hidsige temperament kan skade partiet. Problemet er dog, ifølge kilderne, at ingen tør tage emnet op med formanden, og at det i øvrigt er svært at kritisere ham, så længe det går så godt i meningsmålingerne. Den eneste, der har pondus til at tage en alvorssnak med Løkke, er tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen. Men han vil ifølge kilderne ikke erkende, at der er et problem.

212 kommentarer

  1. Jan

    Du behøver ikke at kende Poul M., men du har da henvendt dig til ham som anført.

    Naturligvis lyver jeg ikke. Jeg refererer fra diverse aviser, herunder netaviser. Dem tror jeg mere på end dig.

    Du står nok ret alene med din påstand om, at SKAT har holdt sig til gældende regler i forbindelse med Kinnock-sagen. Den opfattelse deles ikke af ret mange. Se venligst de omtalte indlæg. Her vil du erfare, at langt de fleste, der har beskæftiget sig med dette emne, peger på, at SKAT nyfortolkede gældende regler. Der blev faktisk afholdt et møde mellem 3 embedsmænd fra SKAT og 3 embedsmænd fra Skatteministriet i forbindelse med Kinnock-sagen. Det var her man lempede på reglerne, og det er ikke engang løgn.

    Naturligvis er der en relation mellem Kinnocks skattesag og Camilla Vests skattesag. Efter et ihærdigt pres fra Camilla Vests advokat lykkedes det at fravriste Helle Thorning-Schmidt de nødvendige oplysninger, som fik til følge, at Camilla Vest og hendes mand blev frifundet for skattesvig. Det skete som bekendt gennem en landsskatteretsafgørelse og naturligvis. De to sager var jo nærmest identiske!!!

    At SKAT konkluderer anderledes er da temmelig forudsigeligt. Det er da under al kritik, det der er foregået i SKAT, specielt i København og i Fredensborg, gennem de sidste par år.

    Skatteministeriets domskommentar er ikke nødvendigvis sand. At institutionen ønsker, at det ser sådan ud, er da meget forståeligt, men det er angiveligt ikke sandsynligt!

    Og så begynder du igen med din psykologisering. Dermed mister du kun yderligere troværdighed!

  2. Søren

    Er der nogen der ved om Lars Lyve i forbindelse med fremlægning af sine bilag på hvilken måde betalt for at leje lokalet i Ingeniørenes hus? Jeg har en stor mistanke om at det blev betalt med Venstres kreditkort, og dermed med vores skattekroner.

  3. Jan

    Undskyld, Andreas Karker! Jeg har bemærket, at jeg og andre har bevæget os lidt langt væk fra dit oplæg, men er det ikke rimeligt nok at gøre opmærksom på, at det ikke er helt lige meget, hvordan politikerne opfører sig. Det er jo lidt ærgerligt, at Lars Løkke Rasmussen ikke har taget ved lære af Helle Thorning-Schmidts totalt vanvittige dispositioner såvel privat som politisk. Når det er sagt/skrevet, så har jeg lidt svært ved at blive forarget over Lars Løkkes rejser på 1. Klasse, når det gælder længere rejser til eksempelvis fjernøsten. Det er vel rimeligt nok, at han er nogenlunde veludhvilet, når han når frem til møder på højt plan, men alt det andet pjat, han har rodet sig ind, bør han komme ud af på en anstændig måde. Det skylder han sine vælgere og ikke mindst sine partikolleger!

  4. jenni

    Søren 22. oktober 2013 kl. 22:20

    Det blev oplyst ved pressemødet i søndags, at udgiften til pressemødet blev betalt mellem GGGI og Venstre.

  5. jenni

    Jan, du er øjensynligt udenfor pædagogisk rækkevidde.

  6. Helena

    Jenni, hvad med at få hovedet undersøgt, hvis du har en sådan kropsdel????

  7. jenni

    Helena, ih, hvor sagligt.
    Vi fik ikke svar på, om det er korrekt, at du kun har været i Danmark i 2 år.

  8. jenni

    Jan, hvorfor lyver du så meget. Du bliver ved og ved Du står nok ret alene med din påstand om, at SKAT har holdt sig til gældende regler i forbindelse med Kinnock-sagen. Hvorfor gør du det? Hvad er dit motiv?

    Jeg står sammen med Skatteloven. Jeg er altså ingenlunde alene.

  9. jenni

    Læs hele BTs livedækning af pressemødet.

    http://www.bt.dk/politik/foelg-pressemoedet-live-kl.-13-knald-eller-fald-for-lars-loekke

  10. Jan

    At dømme efter de mange personer, der har været forargede over flere af dine vanvittige indlæg i denne blog og de mange andre, som du har deltaget i, er det snarere dig, der er uden for pædagogisk rækkevidde. Skulle du ha’ glemt de seneste, kan jeg bare nævne Ole og Helena, men jeg skal gerne finde flere frem i nogle af de tidligere spalter. Deres berettigede kritik af dine flyvske tanker burde have fået dig til at vurdere, hvad du faktisk ind imellem skriver af mærkværdigheder!

  11. Jan

    Ja, ovenstående indlæg (8:35) var naturligvis til Jenni.

  12. Jan

    Til Jenni vedr. Endnu et af dine lidt forkølede indlæg (8:15).

    Er du ved at gå i panik, siden du tyr til så usaglige udtalelser og fordrejninger. Du optræder i hvert fald noget forvirret!

    Jeg hverken lyver eller påstår, at SKAT har holdt sig til gældende regler. Tværtimod!

    Hvis du kan løsrive dig fra Skatteloven, så husk lige at google dig til det omfattende materiale, der ligger om Helle Thorning-Schmidts og Stephen Kinnocks skattesager. Det står der ikke noget om i Skatteloven!

Kommentarer er lukket.