Stockholm-syndromet

Der er koldt på toppen, men udsigten er god – plejede Pia Kjærsgaard at sige.

Lige nu er udsigten stærkt forbedret for finansminister Bjarne Corydon. Og han kan sikkert også godt holde varmen.

Akutjob-planen har forbedret arbejdssituationen markant for ham, og hans muligheder for at lave finansforlig med enten Enhedslisten eller Venstre er stærkt forbedrede. Det er en kampesten, han har fået fjernet fra vejen.

Aftalen med Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner er dygtigt arbejde af finansministeren. Især er det genialt, at han nærmest har taget arbejdsgiverne som gidsler. Opstår der problemer med at skaffe de 12.500 job til nytår, vil arbejdsgiverne være nødt til at tale samme sag som regeringen, så de undrende borgere kan spekulere på, om de er ramt af Stockholm-syndromet – en psykisk tilstand, i hvilken ofrene for en kidnapning udvikler sympati for deres vogtere og vælger at være solidariske med dem. Det vil selvsagt være et problem for Venstre, at deres normale venner i DA pludselig står på den anden side af gærdet – uanset hvor meget Lars Løkke Rasmussen snakker om, at man ikke bliver mæt af at røre rundt i en tom gryde.

Bjarne Corydon tog selv initiativ til planen allerede i begyndelsen af september. Ifølge BTs oplysninger først med følere til Karsten Dybvad, der er direktør i Dansk Industri, men som fra 2005-10 var departementschef i Statsministeriet. Og senere med DAs direktør, Jørn Neergaard Larsen, samtidig med at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og økonomiminister Margrethe Vestager blev inddraget. At det er lykkedes at holde planerne helt hemmelige i næsten to måneder er også en kæmpe succes. Den nye SF-formand er desuden meget medgørlig, men akutjob-planen har jo også fjernet hendes største problem.

Regeringen og finansministeren er kraftigt styrket og står meget bedre i kommende forhandlinger end for en uge siden. Al snak om at vælte regeringen er forstummet, det er helt åbent, om der skal laves finanslov til højre eller venstre, og begge veje virker fremkommelige.

Johanne Schmidt-Nielsen bliver inviteret til forhandlinger først, men det er mest af høflighed. Den, der ler sidst, ler bedst. Og lige nu er der i hvert fald fifty-fifty chance/risiko for, at det ender med en Løkke-model.

Hvis det ender med en Johanne-model, vil den største udfordring for Bjarne Corydon være, at Enhedslisten vil kræve, at der gøres endnu mere for de ledige. Men regeringen vil ikke rykke sig en millimeter på hverken dagpengeperioden, genoptjeningsretten eller andre regler. De vil stå fast på, at der skal skabes job i stedet for at sprøjte penge ud til folk, der ikke bidrager positivt til samfundsøkonomien. Enhedslisten vil sikkert kæmpe for deres jobgaranti, men det har næppe heller nogen chance. Til gengæld kan nye værktøjer i stil med jobpræmien eventuelt komme i spil.

Skal det være en Løkke-model, står Bjarne Corydon over for helt andre udfordringer. Venstre vil rigtig gerne blande forhandlingerne om en kontanthjælpsreform ind i finanslovsforhandlingerne. De mener, at de penge, der kan spares på kontanthjælpen kan bruges på at nedsætte fedtskatterne, hvilket Corydon næppe kan gå med til.

12 kommentarer

  1. willy

    http://www.business.dk/oekonomi/saxo-bank-boss-giver-amerikansk-tv-vaert...

    Skatten skal ned, lønninger skal tilsvarende ned, så det tilpasses købekraften i dag.

    Vi kan ikke konkurrere med udlandet, når vi er 100 meter bagud fra starten. Derfor mister vi arbejdspladser

    Vi skal have virksomhederne i omdrejninger via lavere skatter og støtte løsninger, så skal der nok komme folk i arbejde igen.

    Får vi de danske afgifter og skatter ned og nedsat timeløn, vil vi heller ikke have så mange problemer med østeuropæer, tager jobs.

    Så vil der komme flere skatteindtægter og stigende forbrug.

    At starte med at aktivere rosinen i pølseenden, kolbøtterne med kr.25.000 .-i sponsor støtte, det er det rene galimatias.

    Kommunen, råber folk… da vi gennem generationer ikke har lært at tænke selvstændigt, eller tage personligt ansvar.

    Det er ikke kolbøtterne, som skal få hjulene i industrien i omdrejninger !!

    Jeg er rystet over at leasing Helle, har brugt 12 måneder på at udtænke det elendige skaktræk ??? Elendig kickstart Helle.

  2. G.Mortensen

    Akutjobpakken – regeringen oversælger og håner de ledige.

    Yderligere er resultatet, at andre ikke kan få et job og dermed forbliver længere på dagpenge.

    Det værste er, at Corydon og co. tror, at det er en genial løsning – nu har de snydt oppositionen og de utilfredse borgere. Er det virkelig SF/S/R politik?????

    Selvfølgelig er det en billig løsning – for det er ingen løsning for de mennesker, som står uden forsørgelsesgrundlag 1.januar.

    Må vi bede om noget respekt – jobtilbud eller dagpenge indtil alle de jobs findes – som regeringen har lovet i 2013.
    Stop jeres barnlige legen kispus – det er blodig alvor for rigtig mange voksne mennesker og deres familier!!!

  3. Hans Nielsen

    Off Topic

  4. Peter Jensen

    Det er ikke andet end en omgang politisk spin,der er ingen der har lovet noget,altså bortset fra Overborgmesteren,han fører nærmest valgkamp ved hjælp af Akutpakken.

  5. Hans Nielsen

    Undskyld Karker, men tillad mig at stille et par spørgsmål udenfor “dagens emne” vedr. skattesagen.

    BT offentligører notater fra Skattedirektør Lisbeth Rasmussens “DAGBOG”. Datoen den 30. august 2010 er slet ikke nævnt i dagbogen. Det er jo ellers en dato Lisbeth Rasmussen burde kunne huske.

    Det var dagen, hvor Lisbeth Rasmussen og fem andre embedsmænd ændrede praksis så Kinnick ikke skulle betale skat i Danmark.

    Det fremgår af “dagbogen” at SKAT ønskede at HTS og Kinnock skulle møde PERSONLIGT og forklare sig, men det VILLE HTS og Kinnock IKKE.

    Skattedirektør Erling andersen, skriver i sin redegørelse til skatteministeren at:

    “HTS og Kinnock har medvirket POSITIVT med oplysninger til behandling af sagen.”

    Derfor disse to spørgsmål:

    1. Hvorfor har Lisbeth Rasmussen UNDLADT referat fra mødet den 30. august 2010 – har hun haft hukommelsessvigt??

    2. Hvorfor skriver Erling Andersen, at HTS og Kinnock har medvirket POSITIVT, når de NÆGTERDE at møde op hos SKAT og forklare sig??

  6. Smeden Bo Rasmussen

    Spanden er utæt i bunden og vandet fosser ud – løsningen for regeringen er så, ikke at lappe hullet, men at hælde mere vand i spanden – til 25.000 kr pr sjat vand.

    Phil & søn gør det. Ncc gør det. Vognmandsfirmaerne med exportvogne gør det. Detailhandlen gør det. Og mange andre virksomheder gør det også!!!

    De hyrer billig udenlandsk arbejdskraft!

    Transportvirksomhederne flytter firmaet til polen. Byggevirksomhederne hyrer polske og litauerske arbejdere. Detailhandlen med dansk supermarked i spidsen, bruger billig polsk arbejdskraft om natten til at fylde op på hylderne………………………….

    Det er ikke fordi de ikke kan tjene penge, hvis de skulle betale danske lønninger – næ! de gør det udelukkende for at maximere avancerne.

    kun ved at træde ud af EU, kan vi løse opgaven, for derved skal vi ikke indrette os efter “arbejdsmarkedets frie bevægelighed”. Det er netop den EU lov, der gør at vi bliver overrendt af billig arbejdskraft!

  7. jeg undertegnede, vil hermed bevidne, at jeg har været med til møder kommune, læge, familiehus og Cleunides og børnehave.Til det ene møde, bekræftede lægen, at Guadalupe bærer præg af at have været misbrugt seksuelt. Cleunides har i flere år bedt om hjælp hos læge og Brøndby kommune, men har ikke modtaget den hjælp psykolog til Guadalupe på 4 år Jane

    min barn ikke jeg må ikke holder jul min barn 3 år jeg er bekymret for mit barn

  8. J. Hansen

    Der bliver IKKE skaffet 12500 nye jobs. Der er tale om at 12500 langtidsledige med ringe kvalifikationer bliver foretrukket til ansættelse frem for 12500 med bedre kvalifikationer. Og således går det til, at samfundet overalt bliver dummere og dummere og dummere!

  9. Hansen

    Statsministerens, Coridons og Børstings blufnummer!!!

    Nu kommer de på det statsstyrede TV, med et postulat om at skabe 12.500 nye arbejdspladser, men for pokker danskere hør dog lige hvad hun siger, og tænk jer så lidt om!

    DER ER IKKE TALE OM NYE JOBS!!!!!

    Der er tale om at 12.500 kommer forrest i køen til jobs, denne tjeneste får de danske virksomheder så 25.000 kr for, så jeg kan forestille mig at arbejdsgiverne er ved at dø af grin, de har ikke blot fået lønmodtagerne til at holde igen med lønkrav, men nu får de så også tilskud for overhovedet at ansætte folk fra regeringen (lønmodtagerne/skatteyderne), regeringen sælger så fidusen som et helt fantastisk socialt tiltag, for at komme de stakkels mennesker til undsætning, som falder for dagpengereglerne den 1 januar, og fjolset Børsting jubler som de RadiGale og de fleste andre S’er og SF’ere, men i den sidste ende er det lønmodtagerne der kommer til at betale også den regning!

    12.500 lønmodtagere er jo kun ca. 1/3 af de stakler, som falder for dagpengereglerne 1 Januar, de sidste ca. 32.000 – 12.500 = 19.500 falder stadig for grænsen, og kan risikere at må gå fra hus og hjem, med en total familiekatastrofe som resultat, opløste ægteskaber og deres evt. børn som ofre, fordi det nu bliver endnu sværer for dem, at bliver skubbet forrest i køen, når regnstykket skal gå op, men samtidig vil ca. 12.500 blive skubbet længere tilbage i køen, for at give plads for dem, som skal rykke frem, prisen for det danske samfund vil være 12.500 X 25.000 = 312,5 millioner for at løse ca. 1/3 af problemet!

    Hvad var det Nyrup sagde på S-kongressen, kære Margrethe hele problemet kan løses for ca. 70.000.000, så er det da galimatias at smide 312.500.000 efter arbejdsgiverne for at løse 1/3 af problemet, bare for at den asociale regering med Vestager styrede Thorning i spidsen ikke skal miste ansigt!

    Jamen journalister og politikere dog!!!

    Har i ikke hjerne nok til at sætte jer ind i de historiske kendsgerninger?

    Jobrotation, kurser og tilskudsjob er gammel vin på nye flasker, det hjalp ikke i fortiden, hvorfor i himlens navn skulle det så hjælpe nu?

    Selv har jeg 20 værdiløse kursusbeviser fra fortidens idioti, de eneste der fik noget ud af de sindsyge projekter, var de gode socialdemokratiske pamper-kammerater i fagbevægelsen, som derved fik job som undervisere i alle de vanvittige kurser, som reelt ikke kunne bruges til noget som helst!

    Det største problem var arbejdsformidlingerne (nu kaldt jobcentre), de var en fejl og kun en socialdemokratisk hævnaktion, gennemført af Anker Jørgensen fra starten af, og de smadrede en af de største indtægtskileder til den danske stat totalt.

    Dansk søfart var i mange år det erhverv, som slæbte flest penge hjem til Danmark pr. ansat, men fordi Preben Møller Hansen nægtede at betale bidrag til A-pressen, blev Anker Jørgensen rablende sindsyg, og ville med djævelens vold og magt smadre et erhverv med et ellers velfungerende system!

    Det var hele grundlaget for oprettelse af et nyt anvisningssystem!

    Arbejderbevægelsen Preben Møller Hansen i særdeleshed skulle knægtes, derfor blev den første arbejdsformidling (søformidlingen) oprettet, hyre anvisningen blev overtaget af socialdemokratiske akademiske pamper-venner, og noget af det første de narrehatte indførte var jobrotation, det var den direkte årsag til undergangen for dansk søfartserhverv, i hvertfald med danske skatteydere som abejdskraft!

    Tidligere var det sådan, at mange søfolk gerne ville sejle på langfart, andre ville gerne være hjemme i nærheden af deres familier, eller p.g.a høj alder ikke havde lyst til at komme på langfart, og derfor tog de (lortejob) som vi andre for alt i verden helst ville undgå, men det vendte søformidlingen helt op og ned på ved indførslen af jobrotation!

    Da jobrotationen blev gennemført, blev mange ældre eller familiemennesker tvunget på langfart, og alle os andre som gerne ville på langfart, blev tvunget til at tage lortejob i nærtrafik, ferie og sygeafløserjob på et par dage eller nogle gange i 14 dage til en lille måned, men når vi så kom tilbage var vi bagerst i køen igen, og kunne komme til at gå ledige i flere måneder, så det fik danske søfolk til at flygte fra søfartserhvervet, som ellers altid havde placeret Danmark, som en af verdens største søfartsnation, det er den måske nok også i dag på en måde, men det er ikke med dansk arbejdskraft, det er med billige løntrykkere fra resten af verden som besætning!

    Jeg har en mistanke om, at den jobrotation de danske politikere med de RadiGale socialdemokraterne og SF nu er i gang med at gennemføre, har det samme lumske og skumle formål for den danske befolkning, at ledige danskere kan tvinges til at tage anvist arbejde til underbetaling og endog i den modsatte ende af landet, ja måske endog blive tvunget til at tage anvist arbejde i et andet EU land, når den europæiske integration og samkøring er fuldt gennemført!

    At sende arbejdsløse ud i tilskudsordninger, er jo det samme som at ansætte organiserede statsstyrede løntrykkere, det er ikke for de lediges skyld den slags gennemføres, det er for at stat og industrien kan udnytte “slaverne” som billig arbejdskraft, og uden de samme rettigheder og sikkerhedsmæssige fordele, som de fastansatte i stat, kommuner og det private erhvervsliv, så det er helt sikkert for at nedbryde systemet, der er ALTID skumle bagtanker i de politiske beslutninger!

  10. Jonas

    Jeg har skrevet til dig på en anden tråd, Cleunides – du må da være helt ude af dig eget skind. Jeg synes du skal kontakte psykologen Jane og få en snak om Guadelaupes situation og så måske tale med Familiecentret i Brøndby. Måske ville det være en god ide at få noget psykologhjælp selv. Søde tanker din vej.

  11. It’s amazing to visit this site and reading the views of all colleagues regarding this piece of writing, while I am also zealous of getting experience.

  12. I Hansen

    Der er INTET genialt ved den akutpakke!! det er en pose fuld af ingenting!!!

    Den bliver ikke mere genial af at nogen siger det – ingen tror på det – ude i den virkelige verden – hvor Andreas Karker åbentbart ikke befinder sig.

    Nej han har ikke givet aben til DA….man kan ikke give nogen et ansvar som ikke har muligheden for at handle på det….DA er kun en organisation….det er deres medlemmer der skal ansætte – og mon ikke de er pææænt ligeglade med hvad organisationen “lover”??:)

    Den pakke (“tak” RV) er et forsøg på at sælge et fatamogana….og alle ved det:)………..og rent logistisk kan det ikke engang nås inden årsskiftet!!! :) ))

    Der er ingen vej uden om en forlængelse…der bliver flere og flere ledige!!!

    -Og nu går Vestager ud og siger at det vender til næste år….hallooooo det kvindemennesker har IGEN drukket af natpotten….hvor dumme tror hun borgerne er????..hun har ingen jordforbindelse!!!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*