Leder: En skamplet

B.T. mener: Ghetto-samfund et kæmpe problem for velfærdssamfundet.

Den unge danske kvinde turde til sidst ikke engang at stå i køkkenet og lave aftensmad, når det var mørkt. Til sidst blev hun ramt af et angst-anfald.

Kæresten begyndte at gå med skudsikker vest og havde altid en rygsæk klar med tøj i, hvis han hurtigt skulle flygte fra lejligheden. Engang, de ikke var hjemme, fandt de en brosten i barnets seng.

Da parret endelig gav op og flyttede fra Vollsmose, stod de unge andengenerations-indvandrere og grinede hånligt, mens flyttekasserne blev båret ud.

Parret fortæller i dag i B.T. historien om deres liv i Odense-bydelen, Vollsmose. Det er historien om et af de vigtigste problemer i dagens Danmark og en kolossal udfordring for social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).

B.T. åbner døren til en parallelverden, hvor Hansen og Jensen bliver målrettet forfulgt. Ni ud af ti indbrud i Vollsmose er rettet mod etniske danskere, selv om de kun udgør 30 pct. af ghettobebyggelsen. Kriminelle indvandrere har fortalt politiet, at de helst vil have Vollsmose for sig selv. De er ved at drive de sidste etniske danskere ud af bydelen.

Det er ekstra tragisk, at de danskere, det går ud over, er positive folk, der gerne vil leve i fredelig sameksistens med befolkningsgrupper af anden etnisk herkomst.

Sidste år fortalte Dan Ritto, hvordan han bogstaveligt talt blev stenet ud af ghettoen Gellerupparken i Aarhus. Han havde ellers været næstformand i Multikulturel Forening, men blev kynisk islam-kritiker. Situationen i de danske ghettoer er en skamplet på velfærdsstaten.

Der er mange grunde til, at indvandrerne er blevet ophobet i betonørkenerne i udkanten af de danske storbyer. Dér var de billige lejeboliger, som kan huse større familier. Og familierne bosætter sig også selv helst i nærheden af familie og venner.

Men det har betydet, at der har udviklet sig parallelsamfund i Danmark, hvor normale regler er sat ud af kraft, og hvor politi, lægeambulancer og brandfolk ikke kan arbejde normalt.

Mens Nicolai Wammen var borgmester i Aarhus, satte han gang i nedrivning af dele af Gellerupparken for at skabe åbne, grønne områder.

Lars Løkke Rasmussen talte før valget om nødvendigheden af at skabet forretningsliv og kulturliv i ghettoerne.

I Mjølnerparken i København er man begyndt at leje tomme ældreboliger ud til unge studerende.

Det er altsammen initiativer, der peger i den rigtige retning. Men det er også meget vigtigt at få de unge andengenerations-indvandrere i job eller anden aktivering. Det er nødvendigt med en opdateret ghettoplan. Vi kan ikke være andet bekendt – hverken over for den ene befolkningsgruppe eller den anden.

55 kommentarer

  1. "Dum dansker....."

    PS: Min kommentar var til Nydansker!

  2. "Halal Slagtern

    Hvad med filet’ knive, kan de bruges ?

    jeg er rigtig god med knive…………..

  3. G. ørensen

    Det er et meget grimt problem. Desværre tror jeg ikke det kan løses. Fremtiden vil sikkert vise, at flere og flere boligområder i de tre største byer bliver overtaget og tyranniseret af indvandrere. Derefter vil byerne flytte store offentlige og private arbejdspladser ud i ”udkantsdanmark”, som vil få en ny renæssance.
    Skal problemet løses, skal der gås hårdt til værks. Der skal udvises nogle kriminelle. Der skal fjernes nogle familier med tvang. Der skal ryddes op i de kriminelle miljøer
    Det tror jeg ikke der er hverken rygrad, evner eller vilje til blandt politikere eller intellektuelle i dag. Derfor tror jeg det bliver den førstnævnte udvikling vi vil se.

  4. Jørgen Simonsen

    Den globale Verden giver indvandrere bosat i Danmark nogle muligheder, der ikke har været kendt i tidligere generationer. Gennem TV og Internet er der skabt forbindelser over hele kloden, det giver mulighed for at holde forbindelse med det land, man er vokset op i.
    Det kan da være et kulturchok at flytte til et nyt land og det vil være naturligt, også på grund af sproget, at familien med TV og internet bibeholder kontakten med det tidligere hjemland. Det kan indebære at TV næsten i døgndrift er indstillet på udsendelser fra det land man er udvandret fra. Forældre der har taget ophold i deres nye ”hjemland” kan alligevel føle, at det er os i hjemmet med hjemlandets kultur og dem udenfor hjemmet med en anden kultur.
    Man har altid overbærenhed for de mangler, der forekommer i ens eget hjemland og kultur, og har ikke overbærenhed for de mangler, vi kan se i andre kulturer. Det kan give udfordringer for danskere, der skal acceptere andre kulturer i deres eget land, – det kræver overbærenhed.
    Det kan være endnu vanskeligere for børn af indvandrere, der hjemme er vokset op og lever i kulturen fra det tidligere hjemland, meden de udenfor hjemmet indgår i en kultur der umiddelbart føles meget anderledes og fremmed. De vil hele tiden se alle de mangler, der findes i den danske kultur og sammenligne med det, de fra hjemmet har lært er rigtigt og forkert, det kan ikke undgå at give usikkerhed. Skal de leve efter den kultur de oplever i hjemmet eller efter den kultur, der er gældende i samfundet udenfor hjemmet?
    Det er særligt vanskeligt, dersom de unge ved religiøs påvirkning og med genopdragelse, lærer at foragte den kultur, de finder udenfor hjemmet i Danmark.

    Det kan være svært for de unge efterkommere efter indvandrere, at vise den overbærenhed, der er nødvendig, for at acceptere det danske samfund som det er.
    Det kan være svært nok for etniske danskere.

    Dersom spidskompetencen er vold og overfald og det er måden at opnå respekt, kræver æren altså, at det bliver bevist i praksis, selv om det også er nødvendigt med flere voldsmænd mod eet offer. Det er svært at forstå og acceptere den form for æresfølelse i vores multikulturelle Danmark, men vi skal åbenbart vænne os til det. Tror ikke der sker ændringer under den nuværende regering.

    Gammeldansker = arboriginal

  5. s.andreasen

    Gid, vores regering ville bruge lige så meget tid og opmærksomhed på Danmark,som EU og og resten af verden får,det kører ad h—— til og det er meget dyrt når vi har så mange krimminelle fra div. EU lande + dem der bor her som også koster kassen og statsløse palistinensere der også skal have dansk statsborgerskab,eller folk fra Polen der får børnepenge til børn i hjemlandet osv. osv.Tag dog at brug lige så meget på at se hvor der kan spares v. feks. udsmidning/hjemsendelse af div. kriminelle udenlandske personer,som man bruger på at spare på ældre plejen og gør det nu,inden der,der sker noget mere alvorligt med f.eks. selvtægt.Jeg kender flere med invandrebaggrund der siger send dog, de kriminelle ud af landet så vi andre der godt kan opføre sig ordentligt,kan være i fred.

Kommentarer er lukket.